Mødebooker - Nordic Scaleup
Vil du være en del af vækstrejsen?

Er du klar til at tage del i en spændende vækstrejse? Ønsker du at være en del af Nordic Scaleup?
Så er denne mulighed lige noget for dig!
Nordic Scaleup ApS er specialister i at hjælpe ambitiøse virksomheder med at vokse hurtigt og bæredygtigt. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at opskalere og optimere forretningsmodeller og sikre en stærk og effektiv eksekvering. Vi arbejder primært indenfor bygge og anlægsbranchen. Vores tilgang er hands-on, datadrevet og skræddersyet til den enkelte virksomheds vækstrejse.
Vi er selv i vækst og tiltrækker dygtige profiler, der brænder for forretningsudvikling, salg og scaleup-miljøet. Hos os bliver du en del af et dynamisk team med højt tempo, stærke ambitioner og masser af muligheder for faglig og personlig udvikling.
Om rollen som Mødebooker
Som Mødebooker hos os bliver du en vigtig del af vores energiske team. Du vil spille en central rolle i at udvide vores markedsposition i Norden ved at etablere stærke relationer med potentielle kunder. Dit arbejde bliver nøglen til at opnå vores vækstmål og sikre kundetilfredshed.
Arbejdsopgaver og ansvar
📞 Ringe ud til kunder: Kontakte potentielle nye kunder via telefon, kold kanvas.
💬 Værdibaseret dialog: Engagere kunder gennem effektive samtaleteknikker, der skaber værdi.
📅 Mødebooking: Planlægge og booke møder for vores salgsteam baseret på kundernes behov.
🤝 Samarbejde: Arbejde tæt sammen med salgsafdelingen for at sikre konsistens i vores kundekommunikation.
Vi tilbyder
🔹 Et dynamisk og innovativt arbejdssted med fokus på fremdrift.
🔹 Personlig og professionel udvikling, der rykker din karriere.
🔹 En attraktiv lønpakke
🔹 Sociale arrangementer og et stærkt fællesskab i teamet.
Vores kontor
Nordic Scaleup har base på Amaliegade 45 i København, en smuk og stilfuld herskabslejlighed på 450 m². Her arbejder vi i et moderne og inspirerende kontormiljø, midt i hjertet af byen og med alt, hvad København kan tilbyde, lige uden for døren.
Lønpakke
✅ Grundløn på 25.000 kr.
✅ Lønstigning på 1.000 kr. pr. måned op til 30.000 kr.
Eksempel:
- Måned 2: 26.000 kr.
- Måned 3: 27.000 kr.
- Måned 4: 28.000 kr.
- Måned 5: 29.000 kr.
- Måned 6: 30.000 kr.
✅ Provision: Ingen… Sagde du ingen?! 🤔
Til gengæld: Når du har booket 5 møder på en uge, kan du holde fri resten af ugen! 🎉
Det betyder, at du måske kan kigge ind i en 4-dages arbejdsuge! 👏
Arbejdstider
Vi mødes som udgangspunkt på kontoret mellem kl. 7:00 til 18:00, men du får friheden til selv at tilrettelægge din dag efter du er oplært i jobbet.
Vi tror på at de bedste resultater skabes, når vi er samlet, så derfor møder vi altid ind på kontoret og arbejder derfor ikke hjemmefra.
Hvem er du?
🚀 Du er udadvendt og elsker at kommunikere med nye mennesker.
🚀 Du er meget selvstændig, og evner at drive dig selv fremad.
🚀 Du er vedholdende, målrettet og resultatorienteret.
🚀 Du vil være den bedste!
🚀 Du har minimum 6-12 måneders erfaring med mødebooking eller telefonsalg.
Kommer du med erfaring fra elitesport, og sidder talegaverne lige i skabet, så vil vi også meget gerne høre fra dig.
Lyder det som det perfekte job for dig?
Vi venter spændt på at høre fra dig 🎉
- Afdeling
- Salg
- Lokationer
- Amaliegade 45, København
- Nye kollegaer der glæder sig til at møde dig
- Gennemsnitsalder på kontoret
Testimonials
-
Det er en rigtig god arbejdsplads. Jeg er med til at præge virksomhedens kultur og de initiativer, der sættes i gang, og der er rigtig højt til loftet. Arbejdsmiljøet er super fedt, fordi vi er så forskellige – og derfor kan lære meget af hinanden. Er du i tvivl om noget, kan du næsten altid spørge en kollega til råds og få et frisk perspektiv. Kulturen er ambitiøs, men også sjov, og vi er ofte en håndfuld mennesker, der bliver siddende på kontoret ud på aftenen, fordi stemningen er så god og hyggelig.
Carl
-
Her arbejder topperformere sammen mod ambitiøse mål og fejrer hinandens resultater. Det er en vækstvirksomhed i høj fart, hvor der er højt til loftet, stor gennemsigtighed og plads til forskellige perspektiver. Netop dét er med til at drive udviklingen fremad.
Katrine
Ansættende leder

Om Forest & Partners
Forest & Partners hjælper danske virksomheder med at opnå bæredygtig vækst gennem ekstern HR-partnering og rekruttering af talenter.
“DET HELE STARTER MED MENNESKET”
understreger vores tilgang til rekruttering og talentudvikling. Vi tror på, at mennesker er kernen i enhver succesfuld virksomhed, og at den rette person på den rette plads skaber værdi, vækst og bæredygtige resultater. Gennem en menneskecentreret strategi og rekrutteringsproces sikrer vi det perfekte match mellem talent og virksomhed, hvor både kompetencer, kultur og ambitioner går hånd i hånd
Mødebooker - Nordic Scaleup
Vil du være en del af vækstrejsen?
Indlæser ansøgningsskema